Fodboldstævnet Hillerød Cup 2011 – fokus på fair play

Hillerød Stadion lægger lørdag den 3. september baner til Hillerød Cup, som arrangeres af HGI Herrefodbold. Et drenge-stævne for årgang 2007-2001 (U5-U11). Der spilles 3-, 5- og 7-mands, og alle 3-mands kampe foregår på oppustelige baner.

Stævnet har særligt fokus på fair play. Et begreb som HGI anser for at være vigtig i bestræbelserne på at fastholde de unge spillere. Forældrene få udleveret et ”rødt/gult kort” fra DBU med de 10 forældreråd, og til de mindste udleveres en lille fodboldtegneserie om ”Uma og Elias”. Desuden vil der blive uddelt en ”fair play bamse” til det hold med de spillere, trænere og forældre, der udviser mest fair play i løbet af stævnet. Efterfølgende kan bamsen bruges som holdets maskot.

Årgang 2007-2005 spiller 3-mands fodbold, og alle kampene bliver afviklet på oppustelige baner – ingen resultatregistrering, men medaljer og diplomer til alle spillere i disse tre årgange. Årgang 2004-2003 spiller 5-mands, og årgang 2002 og 2001 spiller 7-mands. Der er pokaler til de vindende hold af A- og B-finalerne i årgang 2004-2001. Alle spillere modtager en flot T-shirt og hvert hold får en frugtpose. Tilmelding af hold sker på www.hilleroedcup.dk.

Fodboldstævnet forventes at trække ca. 750 spillere, trænere og medfølgende forældre til Hillerød Stadion, og klubben håber, at stævnet bliver en årlig tilbagevendende begivenhed. Stævnet sponseres af Novo Nordisk, Pelican Self Storage, Barslund og Bag Målet.

Udgivet i HGI Fodbold | Tagget , , , , | En kommentar

Så fik Hillerød GI U5-U6 deres nye hjemmeside

HGI Årgang 2005-2006 har nu fået deres egen hjemmeside, hvor spillere og forældre kan finde oplysninger om trænere, træningstider m.m. Hjemmesiden er lavet med WordPress og en række plugins, bl.a. Gravity Forms, Slugger, Google Analytics for WordPress og WordPress SEO (Joost).

HGI årgang 2005-2006 hjemmeside

Udgivet i HGI Fodbold, Wordpress | Skriv en kommentar

Grundejerforeningen Sophienlund bruger WordPress 3.0

Grundejerforeningen Sophienlund har skiftet CMS systemet Mambo ud med WordPress – 3.0 version. Det tog ikke mange minutter at installere den nye WordPress plus en håndfuld plugins, og efter et par timer var 90% af selve indholdet også lagt på.

Grundejerforeningen Sophienlund

Grundejerforeningen Sophienlund's hjemmeside med WordPress 3.0

WordPress er simpelthen så dejlig nem og ukompliceret at arbejde med, og jeg har nu brugt det på flere sites, eks. Global Paper ApS og Lej feriehus i Frankrig. Begge sites med Premium Themes fra WooThemes. Det virker bare!

WooThemes - WordPress themes for everyone

Jeg har brugt flg. plugins på den nye hjemmeside: Akismet, All in One SEO Pack, Contact Form 7, File Icons og MailChimp.

Udgivet i Wordpress | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Danske Bank Cup i Ganløse

Søndag den 28. juni 2009 spillede drengene stævne i Ganløse – det sidste inden sommerferien. Drengene kæmpede en brav kamp i den hede sommervarme, og fik en flot medalje om halsen som beløning.

HGI U8 drengene i Ganløse

Holdet er fra venstre: Rasmus, Andreas, Victor, Frederik, Joachim, Sean, David og Magnus.

Spillere og trænere takker venner og familie for god opbakning.

Udgivet i HGI Fodbold | Tagget , , , | Kommentarer slået fra

Magnus på fodboldskole

Weekenden den 16.-17. maj 2009 var Magnus på Mikrofodboldskole. Her nedenfor ses nogle billeder fra skolen.

Magnus lægger an til skud

Magnus lægger an til skud

Udgivet i HGI Fodbold | Kommentarer slået fra